Forsiden > Video-film > Analyse af kortfilm(Mal)                                                                     Kommentar

Analyse af kortfilm

Målgruppe:

Lærere der underviser på følgende klassetrin: 6.-10. klasse

Genre:

Film

Forfattere:

Morten Vestergaard, Mads Thorlann,
Rikke Nikolaisen

Malling Skole

8

Tlf: 86931611

Stikord / nøgleord:

Redskaber til analyse: Hvad er en kortfilm, 7 parametre, berettermodel, kortfilm som en prøvetekst,

Teknisk udstyr/
programmer:

TV, videobåndoptager samt evt. PC med netadgang.

 

Deltagerfor-
udsætninger:

Behøver intet kendskab til kortfilm, men bør have kendskab til filmiske virkemidler.

Forventet tidsforbrug:

Fra 1 time og frem. Afhænger meget af hvad der vælges ud, kan også blot benytte analyse forslagene på egne materialer

Kursus-
beskrivelse :

 

Kursisten lærer at gribe en kortfilm an, hvordan man definerer samt analyserer en sådan. Kursisten vil komme omkring Raskins analysemodel De syv parametre, berettermodellen i forbindelse med kortfilm, og til sidst blive i stand til at benytte kortfilm som en eksamenstekst.

  Pædagogisk oplæg  

Filmverden er stor og mange områder her indenfor er kendte. Dog mener vi at der stadig er behov for at synliggøre og hjælpe på vej, når det gælder kortfilm.

Kortfilm er meget oplagt at bruge i undervisnings-sammenhænge da den rummer alle de gode film aspekter og samtidig har en længde der gør at der kan arbejdes grundig med filmen indenfor en overskuelig tidsramme.

Målet med dette materiale er ikke færdige analyser af diverse kortfilm, men derimod at kunne fodre med lidt hjælpe materiale. Materialet skal bruges som inspiration, så den enkelte lærer kan benytte modellerne på egne udvalgte kortfilm. Der er dog lavet nogle øvelser hvis den en lærer skulle have lyst til at afprøve materialet samt hente inspiration til kortfilm.

Benytter man sig af disse modeller, samt laver en undervisning hvor disse indgår, vil man (hvis man som beskrevet har de filmtekniske virkemidler i orden)  kunne lade eleverne have en kortfilm som prøvetekst.


Øvelser/opgaver:  

I det følgende kommer der opgaver til forskellige kortfilm, så skulle det være muligt at opspore nogle af filmene. Derudover indgår de 7 parametre i forskelligt omfang i de opgaverne.

Udvælg og klik på den ønskede film

Ex. kortfilm:

  1. ”Eating Out”

    •  (rum, kameravinkler, blikretninger)

  2. ”Pieces”

    • (bl.a. berettermodel…)

  3. ”Mortens badebold”

    • (Berettermodel)

  4. ”Pin Up”

    • (grundig analyse med dive


Perspektivering

Her er et ex. på hvordan eleverne kan gribe en kortfilm an i en eksamens situation

Derudover kan vi kun anbefale at kursisten efterfølgende springer ud i selv at producere en kortfilm bl.a. ud fra de syv parametre. Samt  ud fra andre kurser på denne web-adresse.  


Materialer

Benyttede kortfilm, som kan lånes på kortfilmarkivet (se henvisninger):

  • Pin Up

  • Mortens badebold

  • Pieces

  • Eating Out


Henvisninger


1) Eating Out  

Hvordan får tilskueren en oplevelse af, hvor personerne befinder sig i rummet i forhold til hinanden, (geografien i rummet)  

Normalt bruger man flere kameraer, når man optager en film. Ved at placere kameraerne forskellige steder i rummet, kan man vise, hvordan rummet ser ud. Det kalder man kameravinkler.

Man kan også vise hvor personerne befinder sig i rummet og i forhold til hinanden.

Dette kan også vises ved, at en person kigger ud af billedet. Det kalder man blikretning.  

  • Se filmen flere gange.

  • Find steder i filmen, hvor personerne kigger ud af billedet.

  • Hvem kigger de på? –og hvordan ved du det?

  • Noter tæller på de steder, du har fundet.


2) Pieces  

  • Er der nogle steder i filmen, hvor du undrer dig, eller hvor du synes, at du mangler en uddybning?  

  • Lav en personkarakteristik af de vigtigste personer i filmen. Se på hvilke billeder du har af dem, og om de gennemgår en udvikling.  

  • Kan du finde et tema (eller måske flere) i filmen?  

  • Synes du, at filmens tema (temaer) er vedkommende for dig? Hvorfor/hvorfor ikke.  

  • Hvordan kan ”Pieces” indpasses i berettermodellen. Tegn derefter dit svar ind.  

  • Prøv at lægge mærke til musikken, underlægningsmusikken og eventuelle lydeffekter i filmen. Hvilken effekt brug har disse.  

  • Find steder i filmen, hvor der er brugt andre effekter, der understøtter en stemning eller et ansigtsudtryk. Du kan bl.a. se på kameravinkler (normal, frø-, fugleperspektiv), lyset, kropsspprog, farvebrug.


3) Mortens Badebold  

  • Dit arbejdsredskab ved arbejdet med denne film er “Berettermodellen”.  

  • Du skal nu afprøve “Berettermodellen” på filmen.

  • Nulstil tælleren (reset) på videoen,  start videoen og inddel filmen i “afsnit” (sekven­ser)

  • Brug kladde.

  • Du skal angive længden af de enkelte dele i “Berettermodellen” og udfylde følgende skema.


“Beretter-
model” 
Tæller (fra) Tæller (til) Indhold (nøgleord)
Anslag

 

     
Præsentation

 

     
Uddybning

 

     
Point of no return

 

     
Konflikt-
optrapning

 

     
Klimaks

 

     
Konflikt-
løsning

 

     
Udtoning

 

     

Du skal kunne sandsynliggøre dit valg af sekvens.  


4) Pin Up  

En kortfilm om drenges optagethed af piger – specielt de nøgne af slagsen.  

’Jeg vidste ikke, om jeg troede på Gud. Men netop den dag bad jeg til Ham. Jeg var fyldt 13. Men jeg havde aldrig set en kvinde nøgen’ – ræsonnerer en bebrillet ungersvend - ved navn Fatty – lettere håbefuldt. Det er i 50’erne, og rødderne fordriver tiden med at samle på filmstjernebilleder – og så naturligvis nyde et mandeblads dobbeltside med en veludrustet blondine kun iført guitar. Og så sker det. Den nye lejer i boligblokken kunne muligvis være selv samme blondine, og så kan alt ske!  

Du skal se filmen flere gange for at kunne besvare opgaverne.  

Handlingen:

Film kan ofte deles op i tre dele. 

  • Hvordan kan man dele Pin Up i tre dele? 

  • Hvorfor synes I, den skal deles lige de steder?

  • Find kort ud af hvad sker der i de tre dele.

Rekvisitter:

Da film fortæller i billeder, er rekvisitter vigtige. I Pin Up bruges der også mange rekvisitter. 

  • Hvilke er de vigtigste, hvilken betydning har de, og hvorfor er de vigtige?  

Person- og miljøbeskrivelse:

  • Hvordan ser der ud uden for boligblokken og inde i lejligheden?

  • Hvordan beskrives den tidsperiode filmen foregår i?

  • Hvordan beskrives filmens årstid?

  • Hvor lang tid forløber handlingen over?

Giv en kort karakteristik af personerne i filmen:

  • Hvad er det for en slags personer, og hvordan viser filmen det?

  • Minder nogle af personerne om nogen, du kender fra andre film?

  • Hvordan er personernes sprog, og hvordan taler de til hinanden?

  • Hvorfor gør de det?

Nu er det tid til at begynde at fortolke filmen .

  • Hvorfor gør drengene det de gør, og hvad vil de have ud af det? Giv nogle eksempler fra filmen på, hvad de vil.

  • Hvad vil Berit? Hvad tror hun, at drengene vil?

  • Hvad er det, der får hende til at handle, som hun gør?

  • Hvad lægger hun op til?

  • Hvad er hendes motiver?

Musik, reallyd og lydeffekter:

  • Du skal se den første sekvens frem til stedet, hvor Berit går op ad trappen.

  • Noter - hvor der bruges reallyd, underlægningsmusik, lydeffekter og voice-over.

  • Fortæl om, hvordan musik og lyd underbygger handlingsforløbet, beskrivelsen af personerne og miljøet.

Du skal nu se på Berettermodellen.

  • Hvor ligger anslag, konfliktoptrapning med højdepunkter, filmens klimaks og udtoning?

  • Begrund dine forslag.

  • Hvor ligger Point Of No Return? Tegn en pil ind på modellen og skriv nogle stikord, som beskriver situationen, hvor der ikke længere er nogen vej tilbage.

Døren går op …

I skal se filmen fra det sted, hvor Berit er gået ud for at klæde om. Dørhåndtaget er i nærbillede, lige inden døren går op, og Berit kommer ind med guitaren. Filmen stoppes, når Fatty – drengen med brillerne – siger: ’Den dag forandrede mit liv.’  

Kameraets bevægelse og synsvinkel bruges meget bevidst i denne scene. Find ud af hvordan kameraet skifter synsvinkel – Point Of View – i det stykke, du lige har set. 

  • Hvornår ser man det fra drengenes, fra Berits og fra tilskuernes vinkel?

  • Hvilken virkning har det, at synsvinklen skifter?

  • Find ud af hvordan kameraet har bevæget sig, da man optog scenen. Gerne ved hjælp af filmiske fagudtryk som fx panorere, tilte, zoome og håndholdt kamera.

  • Find ud af hvordan kameraets bevægelse forstærker scenens virkning på tilskuerne.  

  • Beskriv også hvordan lydsiden er bygget op i denne scene. Bruges der reallyd, musik eller lydeffekter? Hvilken virkning har det?

Der bliver ikke sagt noget i hele scenen, men man kan se, at alle drengene tænker deres.

  • Sæt ord på drengenes tanker. Omskriv tankerne til replikker og overvej, hvorfor instruktøren ikke lader skuespillerne sige noget.

Symboler:

Instruktøren bruger mange virkemidler i filmen. Ud over de mange filmiske virkemidler, som du har arbejdet med i de foregående opgaver, benytter han også symboler til blandt andet person- og miljøskildringen. Fx har Berit først en rød stram kjole på, og senere skifter hun til en sort Frelseruniform med kyse. 

  • Hvad kan det symbolisere? 

  • Filmen foregår om foråret, hvorfor mon?

  • Find andre af filmens symboler og find ud af hvad de betyder.  

Hvorfra og hvorhen?

Der sker en udvikling med alle personerne igennem filmen. Beskriv de to hovedpersoners udvikling (Fatty og Berit):

  • Hvordan var de, og hvilket liv havde de, inden filmen begyndte?

  • Hvad skete der for dem i løbet af filmen?

  • Hvad er der sket med dem i tiden fra scenen i lejligheden til den sidste scene nede foran huset? Og hvad tror du, der sker for dem i fremtiden?

Se på de 7 parametre.

  • Hvilke er opfyldt, find tidspunktet i filmen. Hvilken virkning giver det?

  • Hvilke punkter er ikke opfyldt? Hvorfor mon ikke, bevidst eller tilfældigt?

Hvad synes du om Pin Up?

Nu skal du lave en samlet vurdering og perspektivering af filmen. Fortæl hvad du synes om filmen ved at bruge de vigtigste ting fra jeres analyse og fortolkning. Hvad enten du synes, at den er god eller dårlig, er det vigtigt, at du begrunder hvorfor.

Du kan fx komme omkring følgende spørgsmål:

  • Hvad fik filmen dig til at tænke på?

  • Hvilken interesse kan man have i at se/vise filmen?

  • Hvorfor laver man mon en film som Pin Up?

  • Er der ting i filmen, der får jer til at tænke på andre film, I har set?

  • Kender I andre film eller bøger, der behandler samme problemstilling?

  • Virker personer og handling ægte?

  • Kan du genkende noget af det, personerne kommer ud for i filmen?

  • Kunne man som 13-årig i dagens Danmark komme ud for tilsvarende oplevelser?


Hvad er en kortfilm?  

Indenfor filmgenren findes der mange undergenrer, heriblandt er kortfilmen blot en af mange. I det følgende kommer der er bud på, hvilke kriterier der skal være opfyldt, før en film kan gå under navnet kortfilm.

Vi ser alle mange film i biografen samt i tv, lige meget om formålet er ren underholdning, inspiration, søgen efter viden eller tankevirksomhed omkring livet, så giver de fleste film os et eller andet med i bagagen. Måske noget negativt, men ofte sætter filmen via det filmiske sprog vores liv i perspektiv. Vi undres over noget eller tænker vores egen hverdag.  

I skolen  kunne mange films budskab være yderst relevant for eleverne, men filmens varighed gør at dette ikke er så hensigtsmæssigt i alm. undervisningssituationer. Omfanget er i hvert fald meget begrænset. Dette er endnu en grund til at kortfilmen er oplagt, med denne er det muligt både at se en eller flere og oven i købet nå at se dem flere gange inden et grundigt arbejde med filmen(e) indenfor en meget begrænset tidsramme.  

Det følgende er en liste over hvad en kortfilm indeholder. Det er naturligvis ikke alle kortfilm der indeholder alle punkter, ingen regel uden undtagelser:  

  • Betegnelsen kortfilm tages bogstaveligt.

  • Kortfilm er korte, det drejer sig om film ml. 3 minutter til under 1 times varighed.

  • Kortfilm fremstiller en enkelt hændelse, øjeblikssituation, stemninger i et landskab el. et håndværk.

  • En kortfilm behøver ikke en konflikt i klassisk forstand.

  • En kortfilm kræver dog stærke og handlende personer.

  • Sproget i kortfilm er meget komprimeret og kort.

  • Kortfilm er meget illustrative i forbindelse med arbejdet i filmtekniske og filmsproglige virkemidler.

  • Kortfilm er enkle i deres budskab.

  • Der er ikke plads/tid til, at personerne når at udvikle sig.

  • Personerne skal formidle noget eksistentielt, der vedkommer os.

 

Der er mange måder hvorpå man kan gribe en analyse af en kortfilm an. Begynd dog altid med OPLEVELSEN, FACINATION, INSPIRATION. Der er intet af dette materiale der er 100 % fyldest- gørende, men med jo flere modeller der benyttes, jo grundigere samt jo flere nye og spændende vinkler vil der naturligvis dukke op.

Richard Raskins bud på analyse (De syv parametre) er dog nok det tætteste bud på at fuldende tolkningsdelen, dertil kommer jo så det rent filmtekniske.

R.R. kan dog ikke afvise at der måske findes flere parametre. Der er naturligvis heller ikke garanti for at en film er god trods de 7 parametre er opfyldt, da han mener det er er ”magi”. Nogle gange er det også nok blot nogle af parametrene er opfyldt.  

Det bedste råd er at se den aktuelle film og derefter vurdere hvorledes man ønsker filmen tolket.  


Syv parametre til fortælleteknik i kortfilmen 
(bearbejdning af ”Raskinmodellen” til kortfilm)

Parametre

I balance

I ubalance

Filmeksempel

Rolleindehaver  

fokus  

 

vekselvirkning

 -tilskueren forstår fra starten, hvis historie, der fortælles

-vekselvirkning forbliver central hele vejen igennem.

 -fortællingen har intet fokus. Tilskueren føler sig ikke hjemme i historien

-fortællingen mangler liv og fanger ikke tilskuerens interesse

 ”Krigen er forbi” af Nina Mimica. Italy, 1997, 5min.

Årsag-virkning/valg

-hovedrolleindehaveren sætter ting i gang

-hovedrollehaveren bliver udsat for ting

”Kom” af Marianne Olsen Ulrichsen. Norway, 1995, 4min 30sek.

Ensartethed/overraskelse

-rolleindehaverne forbliver ensartede med en uforanderlig sjæl, men deres handlinger er altid uforudsigelige  

-rolleindehavere optræder enten forudsigelige eller træder ved siden af rollen

”Eating out” af  Pål Sletaune. Norway, 1993, 7min.

Billede/lyd

-dynamisk samspil mellem billede og lyd  

-replikker er holdt på et minimum  

-lyd sætter ting i gang  

-alle vigtige begivenheder er dialogbaseret  

-lyd (udover dialogen) spiller en marginal rolle i handlingen

 ”Possum” af Brad McGann. New Zealand, 1997, 14min.

Rolle/objekt og dekoration

-dynamisk samspil mellem hovedrolleindehaveren og et objekt ladet med betydning  

-balance mellem det indre og det ydre  

-ingen særlig opmærksomhed på genstande eller noget kropsligt

-rolleindehaverens indre liv er ikke på nogen betydende måde forbundet med genstandene  

 ”Peep Show” af Charlie Call. USA, 1999, 8min.

Enkelthed/dybde

-fortællingen er simpel og klar, giver plads og tid til tilskueren til at tænke over og deltage i opbygningen af fortællingen  

-åbenhed over for fortolkning  

-fortællingen er for indviklet eller forvirrende  

-ingen plads til tilskueren  

-fortællingen synes flad, kunstig, umotiveret

”Wind” af Marcell Iványi. Hungary, 1996, 5min.

Økonomi/helhed

-ikke kun enhver hændelse, men også ethvert udkast, der er unødvendig for handlingen, klippes væk.  

-alligevel oplever tilskueren fortællingen som komplet, takket være tilstedeværelsen af alle ovennævnte parametre samt afslutning.

-filmen synes at fortsætte i det uendelige og hovedsageligt at bestå af fyld  

-hvad tilskueren oplever, er et stykke af en film snarere end en komplet helhed.

 

”Krigen er forbi” af Nina Mimica. Italy, 1997, 5min.

Berettermodel:  

Den er bygget således op:  

1. Anslaget - din interesse og forventning skærpes
2. Præsentation - du stifter bekendtskab med aktører og miljø
3. Uddybning - dine sym- og antipatier over for personerne skabes
4. Point of no return - ingen vej tilbage. Handlingen gå videre
5. Konfliktoptrapning  - konflikten tilspidses
6. Klimaks - konflikten når sit højeste
7. Konfliktløsning - konflikten  løses, og en af parterne “sejrer”
8. Udtoning  - hvor du kan få lov at føle med “helten”, sejrherre eller ej.

Berettermodellen fungerer på helt samme måde som når den benyttes I forbindelsen med hvilken som helst novelle. Dette er derfor en god model, da den kendt for de fleste elever I overbygningen.

Eleverne elsker arbejdet med de levende billeder. Deres interesse er stor og hukommelsen vokser, det er derfor oplagt at benytte dette virkemiddel til deres afgangsprøve. Her er et eksempel på et hjælpe ark til eleverne, så de ved hvad de skal omkring i en eksamens situation.


Kortfilm som en prøvetekst

hvad gør man så?  

Hvis du trækker en kortfilm til den mundtlige prøve i dansk, er der et TV-apparat og en videoafspiller i forberedelseslokalet, så du kan se filmklippet mange gange. Du har 40 minutter til din forberedelse. Når du skal forberede dig, kan du bruge denne fremgangsmåde:  

1) Se filmen

  • Giv dig tid til at se filmen. Læn dig tilbage, slap af og oplev filmen.

2) Se filmen igen……Begynd analyse, skriv stikord ned

  • Handlingsreferat

  • Tid og sted

  • Filmens tema

  • Person, konflikt + miljø beskrivelse i filmen

  • Hvilke motiver tillægges personerne

  • Hvor lang tid varer handlingsforløbet i filmen, svarer det til den virkelige tid?

3) Spol filmen igennem

  • Antal klip / klipperytme

  • Antal scener = afsnit

  • Antal sekvenser = kapitler. Hvor mange sekvenser kan du dele filmen op i , lav nøgleord til hver sekvens. (Der er ofte tre sekvenser i en kortfilm)

4) Sæt filmens handling i berettermodel

  • Anslag, præsentation, uddybning, point of no return, konfliktoptrapning, klimaks, udtoning

5) Filmtekniske virkemidler

A)Billedudsnit 
  • -total 
  • -halvtotal 
  • -halvnær 
  • -nær
 B)Kameravinkel:
  • -normalperspektiv
  • -frøperspektiv
  • -fugleperspektiv
  C)Farver:
  • -kolde
  • -varme
  • -symbolske
D)Belysning:
  • -blødt lys(harmoni) 
  • -hårdt lys(disharmoni) 
  • -skyggevirkninger
E)Fokusering:
  • -dybdeskarphed
  • -skiftevis fokusering
  • -uskarphed (kaos)
 
F)Kamerabevægelser:
  • -panorering(vandret billedudvidelse)
  • -tiltning(lodret billedudvidelse)
  • -zoom 
  • -subjektiv kamera(vha håndholdtkamera, personlig synsvinkel)
G)Lydsiden:
  • -synkron lyd(tale,reallyd)
  • -asynkron lyd 
  • -underlægningsmusik, effektlyd

 

 

6) Rekvisitter

  • Er der nogle rekvisitter som er vigtige for filmen?

7) Symbolik

  • Er der symbolik?

8) Richard Raskins 7 parametre:

Bliver de 7 parametre opfyldt I filmen?

  • 1)Rolleindehaver, tilskueren får signal om synsvinkel

  • 2)Årsag – virkning/valg

  • 3)Ensartethed / overraskelse

  • 4)Sammenspil ml billede og lyd

  • 5)Personernes indre liv i sammenspil

  • 6)Enkelthed og dybde

  • 7)Økonomi og helhed

Kortfilm genren.  

9) Find nogle scener / sekvenser du vil omtale under din samtale med cencor/lærer.

  • Benyt evt tælleark.

(Søg efter nogle passager, hvor samspillet ml. filmens virkemidler og historiens indhold/motiv fungerer særligt godt.)  

10) Skriv en disposition

Til slut skrives en disposition over det, du vil komme ind på under din samtale med din lærer og censor.

  • Start med at fortælle hvad filmen hedder

  • Herefter nogle punkter hvor du fortæller, hvad du fandt ud af, da du arbejdede med punkt 1 – 9.

  • Fortæl også om der er ting i filmen, der får dig til at tænke på andre kortfilm, du har set.

Dine analytiske iagttagelser kan indgå som begrundelser og argumenter i din afsluttende fortolkning og vurdering af filmen.  


Kortfilm der kan anbefales til eksamensbrug:

”Pin Up” , ”Ernst og lyset” , ”Krigen er forbi”, ”Kom”


Projektledelse: Orla Nielsen og Hans Kristensen, JCVU
Besøg siden 15.03.04:
Hit Counter