Forsiden > Billeder > Altertavler > Bjørn Nørgaard                                                                       Kommentar


Bjørn Nørgaard 

 

’Billedkunstneren Bjørn Nørgaard er født i 1947 i København. Han blev optaget på Eks-skolen (Den eksperimenterende Kunstskole) i 1964. Et sted, hvor der, som navnet lyder, blev gået nye veje i dansk kunst. Også af Bjørn Nørgaard, som ofte med sin kunst udtrykte holdninger til det omliggende samfund og til politik som sådan.

Således blev Nørgaard kendt i alle kredse af samfundet, da han i 1970, i protest mod Vietnam-krigen, sammen med sin hustru, maleren Lene Adler Petersen, iscenesatte ’Hesteofringen’ på en mark i Odsherred. En hest, som først var slagtet af en ’rigtig’ slagter, blev parteret og fordelt på syltetøjsglas, hvoraf en del stadig findes på kunstmuseet AROS i Århus.

 Der er naturligvis sket meget siden 1970, også med Bjørn Nørgaards kunst. Han har bl.a. udført store monumentale værker, som er opstillet på pladser i byer, f. eks. ’Thors Tårn’ ved Høje Tåstrup Station og senest en mægtig stenskulptur foran Vejle Jernbanestation. På det seneste er han mest kendt for Dronningens gobeliner, som hænger i riddersalen på Christiansborg Slot. Med disse gobeliner viser Nørgaard både sit kendskab til historien og sin store alsidighed som kunstner. Fra 1985 til 1993 var han professor i skulptur ved Kunstakademiet. Megen hæder har Nørgaard høstet i form af priser og medaljer. Selvom Nørgaard i flere værker helt tilbage fra starten af sin karriere har berørt kristne emner, har han ikke før nu skabt decideret kirkekunst. Alterpartiet til Knebel Kirke er således hans første egentlige stykke kirkekunst. Selv siger han, at han har drømt om sådan en opgave i mange år.’ (Erik Møller, tidligere sognepræst i Knebel Kirke)

 

Læs mere om Bjørn Nørgaard og altertavlen
og se bl.a. levende billeder af ’Hesteofringen’ på:  

http://bjoernnoergaard.dk/


Knebel Kirke

på Mols 

Alteret i Knebel Kirke

Bjørn Nørgaard: ’Knebel kirke er en af vore romansk-gotiske landsbykirker, her med tårn fra 1700-tallet. Disse kirker, oprindeligt fra 1100 – 1200 årene, er med deres udsmykninger nok den rigeste kulturskat, vi ejer. På deres fundamenter hviler bogstavelig talt hele vores nordiske kristne kultur- og menneskesyn, og, når det er bedst, på højde med de bedste arkitektur- og kunstværker i verden.

Samtidigt rummer de 800 – 900 år efter stadig en levende menighed. Det er gudshuse, hvor vi stadig i vores materielle verden alene eller sammen kan tale med Gud, søge et åndeligt fællesskab, få håbet og kærligheden gennem Jesus.

For en kunstner, der er født ind i og efter modernismens opgør med traditionen og enhver autoritet, hvor tvivlen er forudsætningen, hvor fælles billeder i repræsentativ forstand ikke er mulige, forekommer det som en umulig opgave at skabe et billede, der netop har en fælles repræsentativ funktion for hele menigheden, og så ikke i en ny arkitektur, men i et af vore tungeste huse.

Men for mig er en af konklusionerne fra 60’ernes opbrud også med modernismen netop, at vi igen kan diskutere tradition og fællesskab i vore billeder, og vort kristne kulturgrundlag har siden da været en afgørende del af det materiale, jeg undersøger med min kunst.’

 

 

Knebel kirke ligger utroligt smukt,
som de fleste af den tids kirker.

Her har den ligget siden engang i 1170’erne.

 

 

Bjørn Nørgaards alter – indviet 4. februar 2001

 

Opad korset står spyddet med klædet og stangen med eddikesvampen. Støbt i bronze. Til den anden side læner sig en bemærkelsesværdig stige sig opad korset. Også den er et gammelt passionssymbol, stigen man brugte, da Jesu døde legeme skulle løftes ned fra korset. En anden stige fra bibelhistorien påkalder sig også opmærksomhed, Jakobs himmelstige, som her bliver et symbol på opstandelsen.

Bjørn Nørgaards stige er snoet og udført i rustfrit stål. Den ligner et DNA-molekyle. Hvad materiale angår, er vi helt oppe i nutiden. Den moderne naturvidenskabelige opfattelse af livets gåde sat ind i en religiøs sammenhæng.

 

 

Bjørn Nørgaard: ’Alterpartiet består af tre dele. Forrest alterbordet, hugget i én blok granit, Moselykke fra Bornholm, 145 x 90 x 56cm. Selve alterpladen bæres af de 12 apostle med de 4 evangelister i hvert hjørne. Det er den første menighed, der bærer kirken, som menigheden i dag. I bordet er en altergrav, der går lodret gennem altret og er tom, Kristi tomme grav.

Bag altret står korset frit på gulvet. Det er ca. 275cm højt. Det er i støbejern, støbt over et trækors. Korset er delt i to. Korsets arme er, med et moderne udtryk, ’dekonstrueret’, som Kristus ’dekonstruerer’ døden for os. Korsets deling ligeledes dødens deling, det tragiske, det uafvendelige, sorgen, afslutningen må gennem håbets og troens mulighed ved Jesus Kristus, dødens anden natur, det evige liv. Vi må miste det materielle, kødet, for at leve videre i ånden, det evige, og dem, der kan, troen på kødets opstandelse, et billede, der er så overvældende i sin konsekvens, at det næsten ikke kan siges.’

 

Alterbordet. En eneste granitblok, udhugget med tolv apostle.

Det nærmeste Bjørn Nørgaard kommer på et middelalderligt udtryk.

 


Kristusfiguren er i en sky af guld. Han og skyen hænger sammen, så Kristus nærmest er i opløsning i skyen. Man ser tydeligt, at det er den korsfæstede, for fra sårene i hænder og fødder springer det røde blod, og fra såret i siden springer en blå-rødlig væske. Man ser også, at han er en mand. Ikke en kønsløs guddommelighed, men Gud inkarneret i en menneskekrop. Han er den opstandne på vej fra jord til himmel i en sky.

 

Bjørn Nørgaard: ’Midt i apsisbuen hænger Jesusfiguren frit mellem alter og kors.
Den er skåret i egetræ, selve Jesusskikkelsen bemalet, skyen, han er omsluttet af og langsomt opløses i, er forgyldt. Jesus hænger ikke på korset, men frit mellem korset, døden og lidelsen, og alteret, den tomme grav og menigheden. Han er ikke vertikal, men bryder med universets to hovedretninger, det horisontale, døden, det vertikale, livet. Han bryder de to retninger med et tredje princip, troen, håbet, kærligheden.

 

Oversigtsbillede fra Knebel Kirke 

’Da rummet er det ufatteligt smukke og tunge rum, det er, som rummer en ro og en tid, der i dag er sjælden og rig, har jeg forsøgt at overholde traditionens fælles elementer, men med min modernistiske ’tradition’ skabe små forskydninger i billedets elementer, så billedets elementære logik er den samme, men vanens og tidens og rutinens slør rives fra vore øjne, og Kristi store evige smukke budskab står levende for os.
Det er mit håb.’

 


Knæfaldet

 

Bjørn Nørgaard modtog 15.08.02 Knebel Menighedsråd i Rådvad Smedeværksted, hvor man var i fuld gang med at smede knæfaldets enkeltdele.

Den ene side af knæfaldet (bjergprædikenen) var ophængt på en plade, så man kunne få et indtryk af de enkelte figurer. Der er ikke to ens figurer i knæfaldet. 

Knæfaldet blev indviet i 2002

  

Højre side af knæfaldet viser ’Bjergprædiken’

Venstre side symboliserer ’Den Sidste Nadver’

Desuden er der lavet en brudeskammel, der er beregnet til at stå i åbningen i midten af knæfaldet.

 

 

 

Læs og se mere om Knebel Kirke på disse adresser:


Projektledelse: Orla Nielsen og Hans Kristensen, JCVU
Besøg siden 1.8.04:
Hit Counter